Studietur Til Flensburg

Studietur Til Flensburg

Typografi opgave

Vores klasse fik til opgave at finde 3 unikke eksempler på typografi der ikke fungerer i samspillet med budskabet, virksomheden eller en tredje grund. Herunder kan man se mine eksempler.

Jeg valgte dette skilt, fordi typografien mangler visuel konsistens. De mange farver, sorte konturer og forskellige typografiske udtryk får designet til at virke rodet. Derudover er det visuelle hierarki uklart, da “Flohmarkt” får næsten al opmærksomheden, mens de praktiske informationer er mindre tydelige.

Forbedring: Jeg ville begrænse farverne, skabe større typografisk konsistens og arbejde med et tydeligere informationshierarki.

Jeg valgte dette skilt, fordi det har problemer med læsbarhed og kontrast. Teksten ligger oven på en detaljeret og farverig baggrund, hvilket gør det sværere at adskille tekst fra billede. Placeringen af teksten skaber også et uklart visuelt hierarki, fordi informationerne ikke følger en tydelig struktur.

Forbedring: Jeg ville øge kontrasten, bruge en mere enkel baggrund og arbejde med alignment og typografisk hierarki, så informationerne bliver lettere at aflæse.

Jeg valgte dette skilt, fordi typografien mangler balance og konsistens. Overskriften har meget stor tracking (afstand mellem bogstaverne), mens resten af teksten er mere kompakt. Det skaber et ujævnt typografisk udtryk. Den visuelle baggrund påvirker også kontrasten og dermed læsbarheden.

Forbedring: Jeg ville reducere tracking i overskriften og skabe mere ensartet alignment, spacing og typografisk hierarki. Det ville give et mere sammenhængende og professionelt udtryk

Foto Opgave

Næste opgave var at tage billeder på vores tur og de interessante elementer vi fandt
gennem byen. Vi havde muligheden for at arbejde med portræt billeder, nattebilleder, by billeder osv.

Refleksions Opgave

Til sidst skulle vi vælge et besøg på et museum, udstilling, kulturel begivenhed som kunne inspirere os i
vores videre arbejde som Multimediedesigner. Vores klasse valgte at besøge “Flensburg Museum Phänomenta”

Refleksion – Phänomenta Flensburg

Vi besøgte Phänomenta i Flensburg, som er et “hands on” science center med mange forskellige installationer og eksperimenter. Vi lærte ved selv at prøve tingene af, blandt andet gennem lys, farver, spejle, sanser og forskellige eksperimenter.


Vores klasse valgte Phänomenta, fordi vi synes, det var interessant at se, hvordan man kan formidle information gennem forsøg og visuelle oplevelser i stedet for kun tekst. Som multimediedesigner kommer vi selv til at arbejde med at skabe oplevelser, hvor brugeren selv skal interagere med et/flere designs.


Det, der inspirerede mig mest, var måden udstillingerne fik os til selv at undersøge og eksperimentere. Flere installationer brugte blandt andet lys, farver og optiske illusioner, hvilket gjorde oplevelsen mere spændende og nemmere at huske. Og faktisk ret sjovt.

Jeg lærte især, hvor vigtig brugerinteraktion var på museet. I stedet for bare at forklare noget til brugeren kan man få dem til selv at opdage det. Det er noget, jeg kan tage med videre i mit arbejde som multimediedesigner, når jeg arbejde med mine andre kommende projekter som f.eks mit kommende hvor jeg skal redesigne en hjemmeside.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *